onsdag den 8. oktober 2008

LibraryThing

Så fik jeg endelig lavet min libraryThing færdig. Det er altså svært at sidde og komme i tanke om en masse bøger man godt kan lide. Især hvis dem man lige kommer i tanke om, ikke kan findes på deres hjemmeside. Men det lykkedes mig da at få det gjort. Endte da også med et par bøger som jeg er temmelig glad for. Så jeg skal ikke klage. Nu vil jeg ud og se om mine medstuderende har været bedre til at finde bøger..

tirsdag den 7. oktober 2008

RSS-feed

Jeg fandt mine RSS-feed via Google. For at være helt ærlig, var jeg ikke helt klar over hvad RSS-feed helt præcis var. Derfor var Google en rigtig god hjælp. Fandt ud af at RSS-feed er til for at give brugeren et bedre overblik over hvad der sker på forskellige hjemmesider – f.eks. nyhedssider og andre webblogs som mere eller mindre hele tiden bliver opdateret. Takket være Tine, blev jeg endnu klogere. Hun viste mig en hjemmeside, hvor man havde samlet en masse RSS-feed. Så kunne man bare vælge og vrage imellem hvad der havde ens interesse og som ikke interesserede en. De RSS-feed som jeg har liggende på bloggen lige nu er bl.a.:

DVD-friends – jeg holder meget af at se film, så det er dejligt at vide hvilke film som er udkommet på dvd og hvilken anmeldelse de har fået. Det hjælper DVD-friends mig med. Om de er brugbare for andre? Måske for dem som har samme interesser som jeg.

Litteraturlisten – kommer næsten ud på det samme som DVD-friends. Bare at dette handler om bøger. De skriver om bøger som lige eller vil udkomme snart og som de vil anbefale. Igen hjælper det mig med at følge lidt med i hvad der sker inden for litteraturens verden. Give mig indblik i nogle bøger, jeg ellers ikke ville have opdaget af mig selv.

GAFFA-net - har nyheder inden for musikkens verden, som jeg også interesser mig rigtig meget for.

Nu hvor jeg har været inde og snuse til dette, har jeg opdaget at mange hjemmesider har RSS-feed som man kan få til sin blog. Det er da temmelig smart. Så sparer man lige at zappe rundt. Har dog ikke prøvet kræfter med det endnu. Men mon ikke at det kommer..?
Fandt også ud af at man ser en tendens, hvor mennesker faktisk begynder at tjene penge på at blogge. F.eks. er der en 17-årige pige oppe i Sverige som tjener omkring 4 millioner kroner om året, bare på annonceindtægter og sponsorater fra bl.a. H&M. Det er da helt vildt. Mon jeg nogensinde kommer til at tjene penge på mine RSS-feed eller lignede?

O, at blogge..

Da jeg fik til opgave at lave en blog, var jeg temmelig blank. Vidste godt hvad en blog var, men de blogge jeg havde læst indtil videre, havde ikke interesseret mig særlig meget. Og hvad skulle man dog skrive om på en blog?!

Derfor googlede jeg og fandt en side med ti bud om at blogge. Følte ikke rigtig at jeg kunne bruge de ti bud til noget. De var meget selvsigende. Var godt klar over at jeg skulle være mig selv og at det ville være en god ide at finde ud af hvad man ville bruge bloggen til. F.eks. om det skulle være en personlig dagbogsblog eller kun skrive debattende indlæg. Men det hjalp mig ikke voldsomt meget, for vidste stadig ikke, hvordan bloggen skulle være. Dog forklarede hjemmesiden at det var en god ide at bloggen holdte sig inden for det samme genre, da det ville virke mere troværdigt… http://www.business.dk/article/20080928/karriere/80926040/

Hmm, hvis jeg bliver aktiv blogger som skriver på min blog hver dag, så bliver det nok ikke indenfor det samme genre.
"Så troværdighed eller ej – her kommer jeg.."

Tja, så langt så godt. At blogge virker meget smart, hvis man har noget på hjertet. Men ellers kan det også bare været irriterende fylde som er tidsfordriv at læse.