Facebook.com – Snageri

Da mine venner begyndte at oprette profiler på facebook, havde jeg meget imod hjemmesiden. Jeg ved egentlig ikke lige helt hvorfor at jeg havde så meget imod den. Tror det var fordi jeg havde en veninde som konstant snakkede om siden og roste den til skyerne, især sikkerheden var hun helt vild med. Hun mente at facebook ikke offentliggjorde særlig mange oplysninger om en, ligesom hjemmesiden Meetyourmessenger.com. Den mening delte jeg nu ikke helt med hende. Det kan godt være at man fik mange oplysninger om en person og alle kunne se ens profil på Meetyourmessenger.com, men det var da næsten det samme som med facebook. Den eneste forskel var bare at man skulle være venner inde på facebook, for at se hinandens profiler.

Alle snakkede om facebook, tror ikke at man kunne have en fornuftig samtale med en person uden at personen nævnte facebook flere gange i samtalen. Det resulterede i at jeg oprettede en profil – trods jeg havde haft så meget imod den. Der gik ikke længe før mine venner var klar over at jeg var kommet på facebook, som man siger og reaktionen var stor. Alle skulle kommentere at jeg var kommet på facebook – jeg som altid havde været negativt over for det. Jeg kan virkelig også godt forstå at det var dobbeltmoralsk af mig når jeg altid havde haft så meget imod siden. Men jeg ser det faktisk mere eller mindre som en form for gruppepres. For alle snakkede jo om det og selvom man ikke var på facebook, havde vennerne alligevel lagt billeder af en ud på siden. Så på en eller anden måde var det ligeså meget for at være sikker på hvad det var for nogen billeder som gemte sig derude og man havde en chance for at bede vennerne om at slette billederne, hvis man ikke lige syntes at andre mennesker skulle se billederne af en. I starten væltede der venner ind og i begyndelsen godkendte jeg alle, for det var alle nogen som jeg snakkede med stadig eller også nogen som jeg kendte, men ikke havde snakket med længe. Jeg må indrømme at jeg syntes at det var meget smart, man kunne skrive beskeder til vennerne, have en samtale med vennerne, lægge billederne ind fra den sidste fest, man kunne arrangere en gammel elevfest, hvor man kunne finde alle sine gamle klassekammerater på siden. Det var virkelig smart.

Så fik jeg en kæreste og det blev så offentliggjort på facebook og hold da op, hvor fik jeg bare mange kommentarer på dette. Det var ikke dårlige kommentar overhoved. Men nogen af kommentarerne var fra mennesker (venner) som jeg endnu ikke havde snakket med på facebook. Så det forekom mig lidt underligt, at jeg ligefrem skulle få en kæreste før mennesker gad skrive til mig. Det var nu også med til at give mig et overblik over hvor mange som egentlig fulgte med i ”mit liv”. Jeg har omkring 163 venner på facebook lige nu og med hånden på hjertet tror jeg kun at jeg snakker med omkring 40 af dem og dem som jeg snakker med derinde er sådan set også nogen som jeg snakker med i det virkelig liv. Så ja, har nok stadig blandet følelser angående den kære facebook.